VLAK-Regeringen vil stoppe salg af nye diesel- og benzinbiler i 2030

Tirsdag 2. oktober 2018 kl: 11:27
Af: Jesper Christensen

Ifølge DR vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) meddele, at VLAK-Regeringen vil stoppe salg af nye diesel- og benzinbiler i 2030. Dermed følger statsministeren et forslag fra Socialdemokraterne tidligere i år

Forslaget om at stoppe for salg af nye diesel- og benzinbiler i 2030 er en del af det klima-udspil, som VLAK-Regeringen ventes at lægge frem inden alt for længe. For få dage siden foreslog Klimarådet, at Regeringen skulle stoppe salget af benzin- og dieselbiler i 2030.


Set i lyset af de seneste års udvikling af el-biler bliver det et løfte, der er let af holde uanset, hvilken regering, Danmark har i 2030. De fleste bilproducenter har el-biler og hybridbiler på programmet i dag - og set ud fra deres meldinger om, hvad de vil lancere i de nærmeste år, vil bæredygtige personbiler indtage en større og større del af modelprogrammerne.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.