VLAK-REGERINGEN:
Kørekortene skal være digitaleMandag 24. september 2018 kl: 18:33 Af: RedaktionenDen venstre-ledede VLAK-Regering vil gøre kørekort digitale, som det første skridt på vejen mod digitale ID-beviser, så man ikke behøver at have legitimation andre steder end på sin mobil Efter VLAK-Regeringens opfattelse skal være muligt at tage sit kørekort med sig som app på ens mobile enhed. Målet er, at vi som borgere i Kongeriget Danmark skal kunne have kørekortet og andre ID-beviser lige ved hånden, når vi behøver dem. Argumentationen fra VLAK-Regerigen’s innovationsminister Sophie Løhde (V) for at tage det første skridt mod at gøre relevante ID-beviser digitale ved at lave en app til kørekortet lyder således: I dag har de fleste en smartphone, og den er blevet en fast del af mange danskeres hverdag. Mange bruger mobilen til for eksempel at betale regninger i netbanken, se deres lønseddel i eBoks eller overføre penge med MobilePay. Mobilen har nærmest erstattet pungen, og derfor giver det god mening at få kørekortet på mobilen, så det altid er lige ved hånden. Initiativet er en del af VLAK-Regeringens digitale servicereform 'Digital service i verdensklasse', der er det andet af i alt seks reformspor i regeringens Sammenhængsreform.
- Mange oplever, at der er meget lang ventetid på at få behandlet deres ansøgning om kørekort, fordi det foregår manuelt og papirtungt. Derfor vil regeringen, ud over at gøre selve kørekortet digitalt, også se på mulighederne for at digitalisere ansøgningsprocessen, så det sparer tid hos både ansøgerne og sagsbehandlerne, siger transportminister Ole Birk Olesen (LA). Kørekortet bliver det første ID-bevis, der bliver digitalt, men det er ambitionen, at andre ID-beviser som for eksempel sundhedskortet også skal være digitale, så man altid har mulighed for at have kortene ved hånden. Kørekort-appen, der skal være et supplement til det fysiske kørekort, forventes klar inden udgangen af 2020. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |