Nye lastbiler kan køre på alternative brændstoffer

Mandag 17. september 2018 kl: 12:59
Share  


Af: Redaktionen

På IAA messen, der åbner i Hannover på torsdag og kører frem til 27. september er der linet op med det nyeste inden for landevejstransport. Svenske Scania vil eksempelvis vise sit fulde program inden for langturslastbiler, entreprenørlastbiler og bybiler – alle til alternative brændstoffer

- Transportsektoren står over for et fundamentalt skift mod mere bæredygtig tranport. Scanias mål er at gå forrest, hvad angår de tunge køretøjer med lavt CO2-udslip eller nul-udslip, som transportvirksomheder efterspørger, siger Alexander Vlaskamp, der er Senior Vice President, Head of Scania Trucks. 


- Byerne ligger nu i front, men alle former for transport skal justeres for at nå CO2-reduktionsmålet, der blev besluttet i Paris aftalen, siger han videre.


På standen i Hal 12 under IAA i Hannover viser Scania et fuldt produktprogram af bæredygtige lastbiler og understreger dermed de mange muligheder, der er for en grøn omstilling. Derudover er Scania også klar til at tage et stik ved at introducere en plug-in hybrid distributionslastbil.


Scania kombinerer de bedste sikkerhedsfunktioner fra L-serien, inklusiv forbedret udsyn - med fordelene ved hybrid. Det giver distributører mulighed for at køre distancen fra depoterne i forstæderne frem til bygrænserne med forbrændingsmotor, for så at skifte til elektrisk drift i byerne. Mens der læsses af eller holdes pause, kan chaufføren lade batteriet i 20 minutter for så at fortsætte leveringerne.




Klik venligst

© Copyright 2019 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.