Kapitalfond sælger shipping-virksomhed til havneselskabTirsdag 7. august 2018 kl: 07:57 Af: RedaktionenShipping-virksomheden Unifeeder skifter ejer. Den nuværende ejer, Nordic Capital Fund VIII, har indgået en aftale om salg af Unifeeder Gruppen, der er den største paneuropæiske feederoperatør og med en shortsea-operatørforretning i vækst, til DP World i Dubai for 660 millioner euro Unifeeder har i løbet af Nordic Capitals femårige ejerperiode udviklet sig til Europas største og bedst forbundne feeder-operatør med et voksende shortsea-netværk. Selskabet er aktivt på såvel dybhavs-containerterminalmarkedet som på det europæiske containerfragtmarked og tilbyder dør-til-dør containertransport til industrien. Unifeeder blev grundlagt i 1977. Selskabet har hovedkontor i Aarhus og beskæftiger ca. 400 medarbejdere i 25 lande. Virksomheden er bredt anerkendt som førende inden for kompleks transportlogistik og leverer effektive og bæredygtige transportløsninger, som forenkler opgaven med at vælge og styre forsyningskæder. Nordic Capital overtog Unifeeder i 2013 og har siden støttet virksomhedens vækst, organisk, ved opkøb og gennem udvikling. Det er blandt andet blevet styrket ved regional omstrukturering, lancering af et nyt shared service center og markante driftsmæssige forbedringer. Unifeeder har i løbet af de fem år vundet markedsandele med afsæt i et forbedret og udbygget serviceudbud, som har sikret øget volumen i de kommercielle feeder-markeder samt vedvarende høj vækst i shortsea-forretningen. Unifeeders netværk omfatter i dag over 100 havne i Nord- og Vesteuropa, Middelhavsområdet inklusiv Nordafrika og Mellemøsten samt Sortehavet. - Unifeeder har i de senere år i væsentlig grad udvidet sit netværk, serviceudbud og produktlanceringsstrategi. Virksomheden er i dag klart markedsførende inden for en række områder og står stærkere end nogensinde. Det er et virkeligt godt eksempel på, hvordan Nordic Capital bruger sin Operational Excellence-tilgang til at styrke og opbygge virksomheder og gøre dem attraktive for fremtidige købere, siger Lars Terney, Partner i Nordic Capital Funds rådgivervirksomhed. - Når DP World anerkender det stærke vækstpotentiale, der fortsat er i virksomheden, er det en stor tilfredsstillelse for os. Hos Nordic Capital vil vi gerne anerkende det fremragende samarbejde, vi har haft med ledelsen og bestyrelsen, som har gjort udviklingen i Unifeeder til en så tydelig succes. Den rejse kan nu fortsætte med DP World som ny stærk ejer, siger han videre. Jesper Kristensen, der er administrerende direktør i Unifeeder, fremhæver, at Unifeeder under Nordic Capitals ejerskab er vokset til at være den største uafhængige paneuropæiske feederoperatør med en shortsea-operatørforretning i vækst med branchens stærkeste netværk. - Nordic Capital har spillet en central rolle med sin støtte til virksomheden i denne proces og har udvist ægte samarbejdsånd, siger Jesper Kristensen. Hos DP World siger sultan Ahmed Bin Sulayem, der er bestyrelsesformand og administrerende direktør for DP World, at han er meget glad for at kunne byde Unifeeder-brandet velkommen i DP World-familien. - Det passer ind i vores strategi om at vækste i komplementære sektorer, styrke vores produktudbud samt påtage os en mere omfattende rolle som handelsfacilatator inden for den globale supply chain. Indsættelsen af stadig flere ULCC-skibe har skabt et væsentligt behov hos vores kunder for transportforbindelser af høj kvalitet fra hub-terminaler, og Unifeeder er en brancheførende logistikvirksomhed inden for dette område og meget anerkendt i Europa. Det er vores mål at udnytte den store interne ekspertise hos Unifeeder og øge væksten på virksomhedens skalérbare platform med henblik på at skabe værdi for alle interessenter. Salget sker er med forbehold for sædvanlige myndighedsgodkendelser. Om Unifeeder
Unifeeder betjener to forskellige markeder:
Om DP World
Om Nordic Capital
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |