Aalborg Lufthavn blev i juli benyttet af 153.129 passagererTorsdag 2. august 2018 kl: 08:38 Af: RedaktionenI løbet af juli rejste rejste 153.129 passagerer til og fra Aalborg Lufthavn mod 135.423 i juli sidste år. Det svarer til en fremgang på 13,1 procent. Det er særligt udenrigstrafikken og indenrigstrafikken, der har markeret sig med fremgang På indenrigsområdet rejste 53.767 passagerer til og fra Aalborg Lufthavn i juli i år mod 51.409 passagerer i juli sidste, hvilket gav en vækst på 4,6 procent. - Selvom en stor del af de erhvervsrejsende holder sommerferie, er indenrigstallene positive. Det siger noget om, at København også har været et feriemål i juli. Hertil kommer, at rigtig mange passagerer har benyttet Københavns Lufthavn som transit til ferierejser ud i verden. Bornholm har også været meget populær i juli. Her har der været udsolgt ved stort set alle afgange, siger Søren Svendsen, der er direktør i Aalborg Lufthavn. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |