Politiet kontrollerede busser og lastbiler ved festival

Onsdag 4. juli 2018 kl: 10:10
Af: Redaktionen

TungvognsCenter Øst (TCØ), der hører under Midt- og Vestsjællands Politi, gennemførte tirsdag en kontrol busser og lastbiler, der kørte til eller fra Roskilde Festival. Under kontrollen havde politiet særligt fokus på busser - i særdeleshed shuttle-busserne - ud fra et færdselssikkerhedsmæssigt aspekt over for øvrige trafikanter og festivalgæsternes sikkerhed

Politiet havde taget et bremserullefelt med til kontrollen, der blev foretaget på Darupvej i Roskilde.


Her blev 15 busser og tre lastbiler kontrolleret, og politiet optog rapport i forbindelse med kontrollen af ni af køretøjerne, hvilket betød, at fire chauffører og ni arbejdsgivere blev sigtet for overtrædelser.


I bremserullefeltet blev 10 busser og 1 lastbil kontrolleret med det resultat, at en bus fik fjernet nummerpladerne, mens fire busser og en lastbil havde så alvorlige fejl, at de vil blive indkaldt til syn.


Sigtelserne mod førerne og arbejdsgiverne omfatter overtrædelse af følgende love og regler:
  • Lov og bekendtgørelse om buskørsel (tilladelsesgrundlag ikke i orden)
  • Godkendelse og syn af køretøj (ikke fremstillet køretøj (shuttlebus) til periodisk syn)

Fejl og mangler ved køretøj (shuttlebusser) - herunder:
  • utilgængelige nødudgange
  • ikke tilstrækkelige nødudgange til passagerantal
  • beskadigede dæk (fare for dækeksplosion)
  • fejl ved ildslukkere

  • Ikke anvendt takograf (fartskriver) korrekt (optegnelser om køre- og hviletid forvansket)
  • Kørekort udløbet eller ikke erhvervet – herunder:
  • Kørekort til bus udløbet for mere end 1 år siden
  • Erhvervskørekort til bus udløbet for mere end 1 år siden
  • Ikke erhvervet kørekort til stort påhængskøretøj (kategori B/E)
  • Ikke erhvervet chaufføruddannelsesbevis
  • Mange forhold om manglede dokumentation på uddannelse (shuttlebus)
  • Overlæs på lastbil

Politiet vil fortsat være til stede i området under festivalen på udkig efter for eksempel spiritus- og narkopåvirkede bilister, pirattaxier og andre overtrædelser af færdselslovgivningen.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.