Juni endte med travlhed i lufthavnen ved Limfjorden

Onsdag 4. juli 2018 kl: 09:30
Af: Redaktionen

Fredag 29. juni begyndte skolernesbørn sommerferie. Det kunne blandt andet mærkes i Aalborg Lufthavn, hvor der kort efter var øget travlhed ved check-in. Aalborg Lufthavn oplyser, at det samlede passagertal til og fra Aalborg Lufthavn endte på 150.658 passagerer i juni i år mod 139.125 i juni sidste år. det svarer til en fremgang på 8,3 procent

Indenrigstrafikken viste en fremgang på 3,6 procent, da 73.227 passagerer fløj til og fra Aalborg Lufthavn i juni i år mod 70.686 passagerer i juni sidste år-


- I juli og august drosler erhvervslivet markant ned på rejseaktiviten, så det er positivt med en fremgang her i juni, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen i en kommentar til passagertallene.


Udenrigstrafikken på himmelflugt
I juni i år endte trafikken til og fra udlandet på 54.342 passagerer mod 38.543 i juni sidste år, hvilket svarer til en fremgang på 41,0 procent. Samtidig var der et fald i antallet af charterrejsende på 22,8 procent, så passagertallet her landede på 23.089 mod 29.896 i juni sidste år.                
 
 
De første seks måneder af 2018 er passagertallet til og fra Aalborg Lufthavn steget med 8,3 procent i forhold til samme periode sidste år.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.