Teknisk nedbrud udsætter lodtrækning om taxi-tilladelser

Torsdag 31. maj 2018 kl: 20:52
Af: Redaktionen

Anden lodtrækning om tilladelser efter den nye taxilov udsættes til onsdag 6. juni. Det oplyser Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen torsdag 31. maj


I ansøgningsperioden har der været et teknisk nedbrud i betalingssystemet i den eksterne selvbetjeningsplatform, der håndterer ansøgningerne om at deltage i lodtrækningen om tilladelser til erhvervsmæssig persontransport (’universaltilladelser’) i andet kvartal 2018.


Derfor har det ikke været muligt at håndtere alle indgivne ansøgninger om tilladelser inden 31. maj, der har været den planlagte dato for lodtrækningen.


Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har derfor besluttet at udsætte lodtrækningen til onsdag 6. juni.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.