FN’s maritime organisation sagde ja til nye ruter i Kattegat og Skagerrak

Tirsdag 22. maj 2018 kl: 12:53
Af: Redaktionen

IMO har vedtaget de nye skibsruter i Skagerrak og Kattegat, som Danmark og Sverige har foreslået. Udviklingen i skibsfarten har betydet, at de skibe, der i dag sejler gennem farvandene, er større, end de eksisterende rutesystemer blev lavet til. Derfor var der behov for ændringer

Omkring 70.000 skibe sejler årligt gennem Kattegat og Skagerrak, hvoraf en stor del er skibe med stor dybgang, på vej til eller fra Østersøen. Der er derfor behov for at udvide de eksisterende skibsruter, så trafikken bedre kan holdes adskilt og placeres efter de største vanddybder.


Frem mod 1. juli 2020, hvor de nye skibsruter skal benyttes, skal dele af ruterne søopmåles. Det arbejde varetager Søfartsstyrelsen for Geodatastyrelsen, og Søfartsstyrelsens inspektionsskib Jens Sørensen er sat i søen for at klare arbejdet. 


Søopmålingerne foretages for at blandt andet søkort og sejladshåndbøger kan opdateres til de præcise forhold, inden ruterne træder i kraft.


De nye skibsruter omfatter:
  • To anbefalede ruter mellem Hanstholm og Skagen benævnt rute A og rute B, Trafiksepareringssystem ved Skagen
  • Dybvandsruter mellem Læsø og Anholt og øst for Grenå
  • Et nyt Precautionary area (forsigtighedsområde) nordøst for Læsø
  • En ny rute S langs den svenske kyst
  • Tre nye trafiksepareringssystemer langs rute S. Det ene i den nordlige del af Øresund














Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.