Iveco får ny chef i Norden og Balticum

Tirsdag 15. maj 2018 kl: 11:44
Share  


Af: Redaktionen

Fra 1. august i år tiltræder Håkan Jönsson, som siden 2007 har arbejdet for Daimler Bus, som administrerende direktør for Iveco North Europe & Baltics. Posten som administrerende direktør blev ledig for nogle måneder siden, da den hidtidige direktør, Lars Beck sagde op og blev direktør for Hyundai i Danmark

Iveco får ny chef i Norden og Balticum
Håkan Jönsson arbejdede i årene hos Daimler Bus først med blandt andet ansvaret for det svenske marked. Siden 2015 har han været stationeret hos Daimler i Ulm i Sydtyskland, hvor han hr været Market Manager for importørerne i 28 lande i Europa og Centralasien.


Håkan Jönsson begynder i sit nye job 1. august i Iveco North Europe & Baltics’hovedkontor i Albertslund vest for København.


Iveco North Europe & Baltics dækker markederne i de fem nordiske lande og de tre baltiske lande.


- Jeg ser virkelig frem til at begynde at arbejde med Iveco. Produkterne er blandt de bedste på markedet, og den tekniske udvikling med fokus på bæredygtig transport ligger i front, siger Håkan Jönsson og fremhæver de naturgasdrevne varebiler, lastbiler og busser som særligt interessante.


Håkan Jönsson er 43 år og bor i Malmö.






Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.