BRANCHEORGANISATIONEN DI TRANSPORT:

Effektiv logistik er nøglen til at håndtere og udvikle den stigende e-handel

Onsdag 25. april 2018 kl: 12:34
Af: Redaktionen

VLAK-Regeringen har nedsat et vækstteam for handel og logistik, hvor DI Transports formand, Anne Kathrine Steenbjerg, er udpeget som et af medlemmerne

Med det nye vækstteam vil VLAK-Regeringen sætte fokus på Danmarks styrker inden for logistik og de nye muligheder som teknologi og digitalisering rummer.  


- Danske logistikvirksomheder er blandt de dygtigste virksomheder i verdenen, når det kommer til distribution. Det er vigtigt, at vi fastholder denne styrkeposition. Det kræver fokus på rammevilkår og kompetencer i logistikbranchen, lyder det fra DI Transports branchedirektør Michael Svane i en kommentar.


Han peger på, at en effektiv logistik samtidig er nøglen til at håndtere og udvikle den stigende e-handel.  


- Transportvirksomheder leverer en stor del af den service, der er forbundet med at handle online. Derfor giver et fælles vækstteam mellem handel og logistik rigtig god mening, så der er fokus på hele forsyningskæden, siger Michael Svane.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.