Lastbilproducent søgte om 243 patenter sidste år

Mandag 23. april 2018 kl: 11:05
Af: Redaktionen

Den svenske producent af lastbiler, busser og motorer, Scania der er en del ag den tyske VW-koncern, indgav sidste år 243 patentansøgninger til det svenske Patent- og Registreringsverket, PRV, hvilket er flere end nogen anden virksomhed i Sverige

Samtidig blev Scania tildelt 295 nye patenter sidste år, hvilket også er flest i Sverige.


Claes Erixon, der er chef for forskning og udvikling på Scania, fremhæver, at virksomheden stræber efter at være førende i overgangen til bæredygtig transport, og med det in mente arbejder Scania løbende med at udvikle services og teknologier.


Hovedparten af Scania’s patentansøgninger drejede sig om styresystemer på køretøjer, herunder især for at opnå bedre brændstoføkonomi og gearskiftestrategier. En fjerdedel af patentansøgningerne handlede om henholdsvis opkoblede og selvkørende køretøjer. 


- Vi gjorde store fremskridt i 2017, og vi fortsætter vores innovative indsats i 2018 og frem for alt at høste det enorme potentiale, der ligger i digitalisering og udnyttelse af big data, siger Claes Erixon. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.