Norsk færgerederi får stor bøde for svovlforurening

Onsdag 14. marts 2018 kl: 14:05
Af: Redaktionen

Norske Sjøfartsdirektoratet udstedte i februar en bøde på 600.000 norske kroner til færgerederiet Color Line, der sejler mellem Norge og Tyskland - og mellem Norge og Danmark, for gentagne gange at have brudt reglerne for svovl i brændstoffet til færgen Color Magic

Sjøfartsdirektoratet's bøde til Color Line er ifølge det norske netmedie Sysla.no den største bøde, som hidtil er blevet udstedt for brud på de gældende svovlregler, der trådte i kraft i 2015, og som fastsætter, at svovlindholdet i brændstoffet højst må være 0,1 procent, når man sejler i store dele af Nordsøen, Den Engelske Kanal og i Østersøen.


Sagen mod Color Line startede, da Sjøfartsdirektoratet i sommeren 2016 fik en rapport fra de danske myndigheder om, at færgen Color Magic tre gage havde fået svovlsensoren på målestationen på Storebæltsbroen til at slå ud.


På den baggrund gennemførte Sjøfartsdirektoratet et uanmeldt tilsyn på færgen, hvor de fik en udskrift af skibets log-bøger. senere på sommeren fik Sjøfartsdirektoratet en ny rapport fra Danmark, der viste, at Color Magic yderlige to gange havde fået målestationen på Storebæltsbroen til at slå ud.


Efterfølgende for Sjøfartsdirektoratet oplysninger om yderligere fire tilfælde.


På baggrund af meldingerne fra Danmark og log-bøgerne på Color Magic mener Sjøfartsdirektoratet, at Color Magic i mindst fem tilfælde har overtrådt svovlreglerne.


Color Line vil ifølge Sysla.no ikke vedgå bøden og forklarer, at der er flere grund til, at målestationen på Storebælt slog ud - blandt andet tekniske problemer på færgen.


Sjøfartsdirektoratet udstede i 2015 fem bøder for brud på svovlreglerne. I 2016 blev det til fire bøder, mens det sidste år blev til to. Bøden til Color Line er den første i år.


Bødestørrelserne har ligger på 100.000 norske kroner og op til 600.000 kroner.


Color Line sejlede i 2017 hjem med et driftsresultat efter afskrivninger og charterleje på 630 millioner norske kroner.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.