Volvo Trucks opdaterer distributionslastbilerTirsdag 13. marts 2018 kl: 10:02 Af: Jesper ChristensenLastbilerne i Volvo Trucks’ FE-serier bliver opdateret med en række nye funktioner i førerhuset med lav indstigning. Størstedelen af funktionerne har til formål at forbedre sikkerheden og produktiviteten for chaufførerne. Samtidig er gasdrevne motorer nu tilgængelige til alle Volvo FE-modeller - Det er meget udfordrende at se, hvad der foregår rundt om lastbilen og få øjenkontakt med bløde trafikanter såsom cyklister og fodgængere, imens man kører sikkert i et intenst bymiljø. Nu kan vi afhjælpe dette problem i endnu flere transportopgaver, siger Anders Edenholm, der er distributionssegmentchef hos Volvo Trucks. Dernæst giver den lave indstigning chaufføren mulighed for en mere effektiv arbejdsgang, samtidig med at den reducerer risikoen for knæ- og ankelskader. Modellen med lav indstigning udvides nu med en variant, der er optimeret til chaufføren og en passager med mulighed for et passagersæde med luftaffjedring. Den giver det samme gode udsyn som den nuværende model og det lave førerhus betyder en tættere kontakt til lastvognens omgivelser. Desuden øger det ekstra vindue i passagerdøren udsynet ind mod vejsiden. Den nye førerhusvariant udgør et konkurrencedygtigt supplement til det nuværende udbud af førerhuse med lav indstigning, der kan transportere op til tre passagerer og har et fladt gulv. Disse funktioner er et krav til nogle transportopgaver, men er ikke nødvendige i alle tilfælde, hvor lav indstigning er en fordel. - I bydistribution foretager chaufføren eksempelvis al kørsel og alle leverancer alene. Her er den lave indstigning en stor ergonomisk fordel, hvis du kravler ind og ud af førerhuset 50 gange om dagen, og det øgede udsyn forbedrer sikkerheden for bløde trafikanter, påpeger Anders Edenholm. Den nye variant har en motortunnel i stedet for fladt gulv. Den forbedrede passagerkomfort, som muligheden for at vælge sæder med luftaffjedring giver, er på nogle markeder en forudsætning for at vinde offentlige udbud. Volvo FE og den lidt mindre Volvo FL kan nu også fås med adaptiv fartpilot (ACC) og justerbar fartbegrænser. Disse funktioner er udviklet for at hjælpe chaufføren med at holde sikker afstand og en korrekt hastighed. Volvo FE leveres med dieselmotorer fra 250 til 350 hk, som alle køre på biobrændstoffet HVO. Motorvarianten med 320 hk kan også køre på 100 procent biodiesel. Den gasdrevne Volvo FE CNG tilbyder desuden lavere emissioner og kører på biogas. Volvo FE CNG kan kombineres med alle førerhusvarianter, inklusiv det nye førerhus med lav indstigning. Fakta om Volvo FE LEC:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |