Dansk rederikoncern sejlede første positive resultat hjem i fem år

Tirsdag 6. marts 2018 kl: 09:50
Af: Redaktionen

Dampskibsselskabet Norden A/S har offentliggjort årsrapporten for 2017. Rapporten viser et justret årsresultat på 28 millioner dollar i 2017 mod minus 35 millioner dollar året før. Selskabet forventer et større 2018-resultat. Med VIDEO

Koncernens resultat før skat med mere blev på 23 millioner dollar mod minus 65 millioner dollar året før.


Dampskibsselskabet Norden A/S har på baggrund af en fortsat gradvis bedring i tørlastmarkedet og et tankmarked, der efter en svag start på året ventes at bedres en smule, valgt at opjustere forventningerne til 2018 fra 10 millioner dollar til 50 millioner dollar.


- Med udgangspunkt i en stærk performance i fjerde kvartal leverede Norden sit første positive resultat i fem år. Med en nyoprettet agil forretningsenhed i form af Dry Operator, betydelig cyklisk eksponering i både Dry Owner og Tank og en dygtig organisation med vindermentalitet er Norden godt positioneret til 2018, siger administrerende direktør Jan Rindbo.


Nederst kan interesserede se en engelsksproget gennemgang af Nordens årsrapport.


Om Dampskibsselskabet Norden A/S
  • Dampskibsselskabet Norden A/S er et selvstændigt rederi, noteret på børsen i København
  • Dampskibsselskabet Norden A/S blev stiftet i 1871 og er et af Danmarks ældste internationalt arbejdende rederier. Norden opererer globalt i tørlast og tank.
Tørlast
  • Inden for tørlast er rederiet aktiv i alle væsentlige skibstyper. Udover rederiets egne skibe driver Norden Handysize Pool og Norden Post-Panamax tonnage fra Interorient Navigation Company Ltd. i alt 241 tørlastskibe.

Tank
  • Inden for tank er rederiet aktivt i produkttankskibstyperne Handysize, MR og LR1, med i alt 52 tankskibe
  • Aktiviteterne inden for produkttank drives i Norient Product Pool, som administreres af det 50 procent ejede Norient Product Pool ApS.

Flåde
  • Norden har en af de mest moderne og konkurrencedygtige flåder. Hertil kommer et nybygningsprogram med i alt 14 skibe i ordre (tørlast (ejede) 7, tank (ejede og indbefragtede) 7).


Norden har hovedkontor i Hellerup (220 ansatte inklusiv Site-offices) og kontorer i Singapore (32), Shanghai (Kina) (16), Annapolis (USA) (20), Rio de Janeiro (Brasilien) (6), Mumbai (Indien) (8), Santiago (Chile) (2), Vancouver (Canada) (2) og Melbourne (Australien) (3). På kontorerne har selskabet i alt 310 medarbejdere og omkring 642 på Rederiets egne skibe.
 
Norden var medstifter af Danmarks Rederiforening i 1884 og har siden været medlem af foreningen. Herudover er Norden medlem af de internationale organisationer: Intertanko (The International Association of Independent Tanker Owners), BIMCO (The Baltic and International Maritime Council) og Det Internationale Handelskammer, ICC Denmark (International Chamber of Commerce).






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.