Svensk-tysk togoperatør blive tysk

Onsdag 21. februar 2018 kl: 15:07
Af: Redaktionen

Svensk-tysk togoperatør blive tysk

Den svenske togoperatør, Green Cargo, trækker sig ud af selskabet DB Cargo Scandinavia, som det svenske selskab ejer sammen med tyske DB Cargo. Årsagen er ifølge Green Cargo først og fremmest uenighed om prissætningen, men også forskellige opfattelser i forskellige spørgsmål

Green Cargo fremhæver, at selskabet satser på ‘get effektivitet og bedre kundeløsninger gennem Danmark.


- Vores mål er altid at hjælpe vores kunder med løsninger, der betyder omkostningseffektivitet, forbedret leveringskapacitet og reduceret klimapåvirkning. Vi ser gode muligheder for at udvikle vores internationale forretning med flere egne linjer mellem Europa og Skandinavien, siger Jan Kilström, der er administrerende direktør i Green Cargo.


Han peger på, at prisniveauet i det fælles selskab - DB Cargo Scandinavia - har gjort det vanskeligt at udvikle disse togforbindelser.


Green Cargo oplyser, at DB Cargo Scandinavia fortsat vil levere sine tjenester til Green Cargo i størstedelen af 2018. Green Cargo vil i perioden vurdere, hvordan selskabet fremover vil udføre sine transporter i Danmark.


- Green Cargo vil fortsat købe trafik hos DB Cargo Scandinavia, men det bliver som leverandør til Green Cargo. Ændringen i ejerforhold vil ikke påvirke vores kunders transportløsninger eller leverancer negativt. Disse vil fungere på samme måde eller med bedre kvalitet, påpeger Jan Kilström.


Om Green Cargo
  • Green Cargo kører 400 godstog hvert døgn i Sverige. Togene transporterer en godsmængde, der svarer til 10.000 lastbiltransporter på vejnettet. 
  • Green Cargo trafikerer 270 steder i Sverige og Norge. Med partnere når Green Cargo hele Europa. Green Cargo’s kunder har mulighed for at mærke deres transport med svenske Naturskyddsföreningens Bra Miljöval. 
  • Green Cargo ejes af den svenske stat. Koncernen har 1.900 medarbejdere og havde sidste år en årlig omsætning på 4,3 milliarder svenske kroner.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.