Redningskoncern har nedskrevet og fået røde tal på bundlinienTirsdag 20. februar 2018 kl: 11:57 Af: RedaktionenFalck-koncernen, der er kendt for ambulance-tjenester og redningshjælp til store og små biler - og for aktiviteter på sundheds- og omsorgsområdet, kom ud af 2017 med et resultat på minus 3,179 milliarder kroner. De røde tal skyldes nedskrivninger, omstruktureringsomkostninger og afskrivning på kundekontrakter - Vores regnskabsmæssige resultat er utilfredsstillende. Vi havde væsentlige nedskrivninger på goodwill og andre aktiver i 2017, men det ændrer ikke ved, at vores underliggende driftsmargin i flere år har været faldende. Den udvikling skal vi have vendt. Vi har en række robuste planer og er begyndt at implementere tiltag, der skal genoprette vores lønsomhed fra den nuværende underliggende overskudsgrad på 2-3 procent, siger Falcks administrerende direktør Jakob Riis i forbindelse med årsregskabet. Hovedpunkter fra Falcks regnskab for 2017:
Falck er gennem årene vokset gennem opkøb, som ikke er blevet integreret i en global driftsmodel. Det har skabt en kompleks organisation og medført unødvendige driftsomkostninger. Sidste år fik Falck en ny ledelse med ansættelsen af administrerende direktør Jakob Riis, koncernfinansdirektør Tor Magne Lønnum og koncerndirektør Jakob Bomholdt. Efterfølgende har Falck iværksat en turnaround, der skal forbedre driften med 500 millioner kroner og præsenteret en ny strategi, der sigter mod at retablere lønsomheden og øge Falcks konkurrencefordele på pris, kvalitet og innovation. - Vi er begyndt på en rejse, der skal forandre vores forretning fra en decentral styring til at bygge på globale driftsmodeller. Vi vil skabe et Falck med fokus på de centrale forretningsenheder og geografiske markeder, optimere vores drift ved at indføre smartere arbejdsmetoder, og opbygge en stærkere virksomhed. Standardiserede processer og digitalisering kommer til at spille en central rolle på tværs af vores serviceområder og administrative funktioner. Innovation, fokus på resultatstyring og en styrkelse af vores brand er ting, der skal være med til styrke fremtidens Falck. I takt med at vi får dette på plads, vil vi kunne udnytte vores potentiale og blive den ubestridte spiller inden for ambulancetjenester samt styrke vores nordiske førerposition inden for healthcare og vejhjælp, siger Jakob Riis. Som en del af målet om at fokusere forretningen har Falck iværksat en strategisk gennemgang af Falck Safety Services og Falck Lægehuse med henblik på at fastslå, om Falck er den rette langsigtede ejer af de to forretningsområder. Falck har aktiviteter i 35 lande og har over 37.300 medarbejdere. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |