Westlake Tyres skal dække TIP-Trailer ind i SkndinavienOnsdag 14. februar 2018 kl: 12:52 Af: RedaktionenWestlake Tyres, som er produceret af verdens største dækfabrikant Zhongce Rubber, og TIP Trailer Services Nordic, en af de største europæiske leasingfirmaer inden for transportudstyr, har indgået aftale om at købe og bruge en betydelig mængde Westlake dæk. DSV-selskabet DSV Road NV i Holland fik i 2016 distributionsrettigheder for Westlake Tyres og har siden da tilbudt Westlake til egne vognmænd samt transportvirksomheder i Danmark, Norge, Sverige og Finland - Dette er et stort og vigtigt skridt for Westlake Tyres og DSV i at udvide deres partnerskaber og fremme Westlake Tyres i Skandinavien, siger Flemming Steiness, der er General manager i DSV Equipment. DSV Road NV har udvidet med flere aktiviteter ud over sine transportydelser for yderligere at styrke sin forretningsposition og få mere kontrol over sin operationelle flådestyring. I 2016 erhvervede DSV de eksklusive distributionsrettigheder for Westlake Tyres, og har siden da tilbudt Westlake til egne vognmænd samt transportvirksomheder i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Distributionsaftalen blev indgået i tæt samarbejde med ZC Rubbers officielle europæiske distributør Pneuhage, efter at DSV med tilfredsstillende resultater havde kørt med Westlake dæk på sin egen flåde siden 2012. - På TIP Trailer Services Nordic arbejder vi løbende på at diversificere vores dæktilbud for at imødekomme vores kunders forskellige behov. Derfor går vores aftale med Westlake Tyres hånd i hånd med denne strategi. Kvaliteten af Westlake-dækkene, der er blev fulgt nøje af vores organisation, har gjort det nemt for os at vælge mærket af indlysende årsager. Dækket fungerer yderst tilfredsstillende og er et godt “value-for-money-produkt”, hvilket er grunden til, at vi har tilføjet Westlake til vores dækportefølje, siger Martin Nielsen, der er Country Operations Manager for TIP Trailer Services Sverige. Om Westlake Tyres
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |