Sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn er udvidet til dobbelt størrelse

Tirsdag 13. februar 2018 kl: 12:54
Af: Redaktionen

Københavns Lufthavn har efter mere end to års byggearbejde indviet en ny sikkerhedskontrol på 1.800 kvadratmeter. På trods af byggeaktiviteten har den gennemsnitlige ventetid i 2017 været 4 minutter og 57 sekunder

- Den nye, udvidede sikkerhedskontrol er en vigtig milepæl i udvidelsen af Københavns Lufthavn for at skabe plads til flere rejsende og forbedre passageroplevelsen. En god, tryg og forudsigelig sikkerhedskontrol er helt afgørende for en god start på rejsen. Derfor er det vigtigt at skabe de rigtige rammer med masser af plads, lys og ro – og det har vi fået med den nye udbygning, siger administrerende direktør Thomas Woldbye.


Fakta om den nye sikkerhedskontrol:
  • Sikkerhedskontrollen er udvidet til dobbelt størrelse med 1.800 kvadratmeter
  • Fra 2007 til 2017 er sikkerhedskontrollen udvidet fra 16 til 23 spor
  • 100 mennesker har været med til at bygge den nye, udvidede sikkerhedskontrol
  • Der arbejder 500 medarbejdere i sikkerhedskontrollen
  • Hver dag går der i gennemsnit 30.000 passagerer igennem sikkerhedskontrollen - på travle dage 44.000
  • I 2017 var den gennemsnitlige ventetid i sikkerhedskontrollen 4 minutter og 57 sekunder
  • 2017 blev der overdraget 95 ton væske, der ikke måtte medbringes gennem sikkerhedskontrollen




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.