Lindø Port har fået ny salgschef

Mandag 5. februar 2018 kl: 14:11
Af: Redaktionen

Ole Haugsted Jørgensen, som gennem knap 20 år har været ansat hos havne-selskabet ADP A/S, der driver havnene i Fredericia, Middelfart og Nyborg, er skiftet til Lindø Port of Odense, hvor han blandt andet skal stå i spidsen for udlejning af produktionsfaciliteter, logistik, lager og krankapacitet til offshore-, vind- og den maritime branche. Derudover skal han styrke havnens fokus på traditionelt havnegods - eksempelvis bulkvarer


Lindø Port har fået ny salgschef
Ole Haugsted Jørgensen.
Lindø Port of Odense vokser, og behovet for areal stiger. Der er netop opført seks nye haller på Lindø, hvor også store buffer-arealer i øjeblikket inddrages i industriområdet. Derudover udvides det eksisterende havneområde på Lindø med 400.000 kvadratmeter, som forventes at stå klar til projekter i 2019/2020. 


Ole Haugsted Jørgensen skal sammen være med til at accelerere salgsindsatsen, hvor både nye og eksisterende faciliteter på havnens tre terminaler kommer i spil. 


Ole Haugsted Jørgensen erfaring inden for salg i havnesektoren og har indgående kendskab til havnenes aktivitetsområder. Han har tidligere været 12 år hos A.P. Møller - Mærsk og kommer senest fra en stilling som strategisk salgschef hos ADP A/S (Associated Danish Ports A/S), hvor han har været ansat siden 2000. 




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.