Transportjuristerne skriver om nyt fra luftfartens verden

Torsdag 25. januar 2018 kl: 11:18
Share  


Af: advokat (L), ph.d., Lissi Andersen Roost, advokatfuldmægtig Rasmus Hjalte Niess Bak og stud.jur. Maria Duus, Andersen Partners Advokatfirma

Danmark har tiltrådt både Warszawa- og Montreal-konventionen, som regulerer flyselskabers ansvar for skader på passagerer og deres bagage, samt beskadigelse, bortkomst og forsinkelse af gods under international lufttransport. I tillæg hertil gælder den såkaldte ”denied boarding forordning” om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser

Konventionsreglerne er indarbejdet i dansk lovgivning. Alligevel skal dansk lovgivning fortolkes på samme måde, som konventionen bliver fortolket. Endvidere skal danske domstole fortolke forordningen på samme måde, som de øvrige EU-landes domstole fortolker den. På denne baggrund gennemgås i denne artikel en række afgørelser og input fra udlandet til fortolkningen af de forskellige regelsæt.


Er ”bird strikes” en usædvanlig omstændighed? 
Den såkaldte ”denied boarding forordning” foreskriver, at berørte passagerer i tilfælde af en aflysning eller lange forsinkelser af deres flyafgang har ret til kompensation fra det transporterende luftfartsselskab. Et transporterende luftfartsselskab har dog ifølge forordningen ikke pligt til at udbetale kompensation, hvis selskabet kan godtgøre, at aflysningen eller forsinkelsen skyldes usædvanlige omstændigheder, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet.


Det har i den forbindelse - blandt andet ved de nationale domstole i de enkelte EU-lande - været diskuteret, hvorvidt ”bird strikes”, som er betegnelsen for en kollision mellem fugle og fly, udgør en sådan usædvanlig omstændighed, som fritager luftfartsselskabet fra at betale kompensation. Bird strikes kan således have alvorlige konsekvenser, og selv små fugles kollisioner med jetmotorer fra store fly kan indebære store ødelæggelser og kan gøre en nødlanding nødvendig.


På baggrund af en anmodning fra en tjekkisk domstol i anledning af en konkret sag mellem to passagerer og et luftfartsselskab kom EU-Domstolens generaladvokat i 2016 med en udtalelse om, at bird strikes ikke var usædvanlige omstændigheder, da bird strikes - ifølge generaladvokaten - var en naturlig del af et luftfartsselskabs normale aktiviteter. 


EU-Domstolen, som blandt andet skal sikre, at EU-lovgivningen fortolkes og anvendes på samme måde i samtlige EU-lande, har nu taget stilling til spørgsmålet. EU-Domstolen har i den forbindelse slået fast, at bird strikes - i modsætning til generaladvokatens udtalelse - skal anses som usædvanlige omstændigheder i henhold til ”denied boarding forordningen”. En kollision mellem fugle og fly med deraf afledte tab kan således hverken sættes i forbindelse med luftfartstøjets styresystem og er heller ikke en naturlig del af et luftfartsselskabs normale aktiviteter. 
  

Et luftfartsselskab kan på den baggrund undgå at skulle udrede kompensation, hvis selskabet kan bevise, at aflysningen eller forsinkelsen skyldtes et bird strike, som ikke kunne have været undgået, selv om alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet.


Mellemlandinger har ingen betydning for beregning af kompensation af flypassagerer for aflysning eller forsinkelse
I henhold til ”denied boarding forordningen” og EU-Domstolens praksis har flypassagerer under visse betingelser ret til kompensation, hvis deres fly bliver aflyst eller forsinket i mere end tre timer. Ifølge forordningen skal kompensationens størrelse beregnes i forhold til flyvningens distance: Jo længere distance, desto større kompensation. Et relevant spørgsmål er i den forbindelse, om mellemlandinger har betydning for beregningen af flyvningens distance. 


Spørgsmålet om, hvorvidt mellemlandinger har betydning for kompensationens beregning, blev forelagt den regionale retsinstans i Landshut i Tyskland. Sagen var i første omgang blevet afgjort af den lokale retsinstans i Erding i Tyskland, men da sagsøger var utilfreds med resultatet, blev dommen anket til den højere retsinstans i Landshut. 


I den konkrete sag havde sagsøger booket et fly fra Rom til München med en planlagt mellemlanding i Amsterdam. Som følge af en forsinkelse på flyet fra Rom til Amsterdam nåede sagsøger ikke sin forbindelse videre til München, hvorfor sagsøger først ankom til München mere end tre timer efter, at han oprindeligt skulle være ankommet. 


Forordningen angiver, at flyvninger på højest 1.500 km giver passageren ret til en kompensation på 250 euro, at flyvninger på mellem 1.500 og 3.500 km giver ret til kompensation på 400 euro, og at flyvninger på mere end 3.500 km giver ret til kompensation på 600 euro. Sagsøger mente sig på den baggrund berettiget til en kompensation på 400 euro, da flydistancen efter sagsøgers opfattelse oversteg 1.500 km. Ifølge sagsøger kunne flyvningens distance fastlægges på følgende måde: En distance på 1.297 km på flyvningen fra Rom til Amsterdam samt en distance på 729 km på flyvningen fra Amsterdam til München, hvorfor den samlede distance kunne fastlægges til 2.026 km. 


Retsinstansen i Landshut stadfæstede dommen afsagt af retsinstansen i Erding, hvorefter det afgørende for kompensationens beregning var afstanden mellem afgangssted og destination. Da afstanden mellem Rom og München ikke oversteg 1.500 km, blev kompensationen fastsat til 250 euro. Retten udtalte, at da forordningen ikke omtaler mellemlandinger, så kan sådanne ikke have betydning for distancen. Retten udtalte endvidere, at det ikke kunne retfærdiggøres, at passagerer, som booker direkte fly og som derfor (typisk) har betalt en højere pris for flybilletten, ville være berettiget til en mindre kompensation, end de passagerer, som ankommer med en tilsvarende forsinkelse, men som har betalt mindre for flybilletten. 


Efter denne afgørelse har EU-Domstolen i en anden konkret sag taget stilling til det samme spørgsmål, altså hvorvidt flyvningens distance er defineret ved den faktisk tilbagelagte flyverute inklusive mellemlandinger eller den direkte afstand mellem afgangssted og destination. EU-Domstolen nåede ligesom de tyske retsinstanser frem til, at distancen skulle beregnes som den korteste afstand mellem det oprindelige afgangssted og det endelige bestemmelsessted, hvorfor en forlængelse af den faktiske flyverute – f.eks. pga. mellemlandinger – ikke er relevant for beregningen af kompensationens størrelse. Efter EU-Domstolens afgørelse må det antages, at dette nu er gældende ret i alle EU-lande. 








Klik venligst

© Copyright 2018 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.