Dansk skibsfart får færre byrderMandag 22. januar 2018 kl: 13:35 Af: RedaktionenErhvervsministeriet og Søfartsstyrelsen har fjernet en række særkrav for skibsfarten i Danmark. Særkravene blev lokaliseret ved et nabotjek med sammenlignelige lande I 2016 blev 33 særkrav lokaliseret i et stort nabotjek, hvor sammenlignelige lande blev målt op mod Danmark. Konklusionen var, at når man driver maritim forretning i Danmark, var der en række krav, som andre lande ikke stiller. Mange af dem er nu fjernet. Søfartsstyrelsen har i 2017 ændret en række bekendtgørelser med henblik på at lette erhvervets byrder, ligesom der fortsat bliver arbejdet med forenkling gennem digitalisering. Søfartsstyrelsen har for eksempel gjort det nemmere at gennemføre arbejdsmiljøuddannelserne i skibe og tilpasset søfarendes digitale indberetning af sejltid, så rederierne ikke længere skal bruge så meget tid på indberetninger. Reglerne for pramme og offshore-rigge er desuden blevet tilpasset den internationale regulering. Herudover er der ophævet 25 bekendtgørelser på Søfartsstyrelsens område som en del af regeloprydningen. Følgende særkrav som listet i nabotjekket er ophævet i løbet af 2017
I 2018 fortsætter arbejdet blandt andet med en modernisering af reglerne for søfarendes opholdsrum og krav til deres certifikater. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |