Kærren er til maskintransport

Mandag 22. januar 2018 kl: 11:27
Af: Redaktionen

Colas Danmark A/S var fornyligt i Hedensted for at hente en ny to-akslet Kel-Berg maskin-kærre med tromlebremser og en tilladt totalvægt på 11.800 kg

Kærren er til maskintransport
Kærren, der er opbygget med et lad med plankebund, der måler 5,2 meter i længden, har et chassis med længdevanger opsvejst i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger.


Kærren er forsynet med lukket cyklistværn på begge sider. I bagenden er der monteret to 2.200 mm lange el-hydrauliske sideforskydelige ramper. De 400 mm høje sider er udført i alu-profiler.


Den nye maskinkærre er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Trucks Danmark A/S


Colas Danmark A/S er en af landets førende virksomheder inden for asfaltvejbygning, og har afdelinger fordelt over det meste af landet. Colas Danmark indgår i den franske Colas S.A. Gruppe, der er en ledende international virksomhed med afdelinger i over 50 lande. Colas producerer alle elementer til asfalten på egne fabrikker, har egne grus- grave og produktion af bitumen-emulsion og specialbitumen.



Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.