MAN har leveret den første af to nye slamsugere til Midtjysk Kloakservice.Tirsdag 9. januar 2018 kl: 06:53 Af: RedaktionenDen nye bil er en fire-akslet MAN TGS 35.500 8X2-6 BL. Betegnelsen dækker over en bil med en både styrbar og løftbar bagerste aksel Selve opbygningen består af en 14 kubikmeter tank med indbygget stempel, der fungerer som skillevæg og derved giver muligheden for til dagligt at have for eksempel 2 kubikmeter rent vand og 12 kubikmeter slam i tanken på samme tid. På toppen ligger to sammenrullede slanger - både en 1” og 5 ”. Derudover indeholder opbygningen en Samson Vakuum-pumpe samt et tårn på venstre bagende. Midtjysk Kloakservice har hovedsæde i Viborg. De to nye biler skal køre med olie slam, zink, affedtningsmiddel, kloakrensning for private og meget mere. Det er regionschef Søren Nybroe, som har stået for leveringen af Midtjysk Kloakservice’ nye MAN i samarbejde med FFG Flensborg, der har leveret opbygningen. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |