Flere holder til højre i trafikkenTorsdag 14. december 2017 kl: 10:15 Af: RedaktionenTo-tredjedele af de danske bilister er begyndt at tænke mere over deres adfærd i trafikken som følge af Vejdirektoratets Hold til højre-kampagne, der har kørt i november. Det viser en Megafonmåling, som Vejdirektoratet har fået lavet. Samtidig siger halvdelen af bilisterne i undersøgelsen, at de er blevet mere opmærksomme på at holde til højre - Det er positivt, hvis vi kan få flere bilister til at tale om deres adfærd i trafikken og tage stilling til kørslen, i stedet for at slå autopiloten til og gøre som de plejer. Når de enkelte trafikanterne tager ansvar i trafikken, så kommer vi alle nemmere og mere sikkert frem, siger Marianne Foldberg Steffensen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling. Kampagnen har ændret adfærd Kampagnen har bestået af skilte på motorvejen, streamere på biler og film om bilister, der opdager, at det ikke er så slemt at holde til højre. Derudover har Vejdirektoratet også gennemført målinger på de tre motorvejsstrækninger, hvor nye skilte har guidet trafikanterne til at holde til højre. På de strækninger har seks procent af bilisterne ændret adfærd i løbet af kampagneperioden. Forandringerne betyder, at knap 6.000 færre bilister er blevet generet af andre, der ikke holdt til højre, mens kampagnen har kørt. - Bilisterne reagerer på budskabet om at holde til højre, når vi møder dem på vejen, siger Marianne Foldberg Steffensen og forsætter: - Hvis vi skal have flere til at holde til højre, er det en langsigtet indsats, der skal til, og derfor gentager vi kampagnen over de kommende år. Fakta om kampagnen:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |