Årets Opbygning kommer i fokus på VestfynMandag 11. december 2017 kl: 15:00 Af: Jesper ChristensenTransport 2019 og Vestfyn Trækker er gået sammen om kåringen af Årets Opbygning i 2018. Samarbejdet gør det muligt for fjerde år i træk at afholde konkurrencen Årets Opbygning, hvor landets opbyggere har mulighed for at indstille deres mest funktionelle og innovative opbygninger til bedømmelse - Der findes mange dygtige opbyggere rundt omkring i Danmark, og dem vil vi gerne være med til at synliggøre. Derfor ønsker vi at fastholde kåringen af Årets Opbygning som en årlig begivenhed. Da transportmessen i Herning afholdes i ulige år, glæder det os at kunne samarbejde med Vestfyn Trækker om afholdelsen af kåringen i lige år, fortæller Nikolaj Jørgensen, der er projektleder for Transport 2019, der afholdes i MCH Messecenter Herning i dagene 21. - 23. marts 2019. - Kåringen af Årets Opbygning var en stor succes på Vestfyn Trækker i 2016. Vi glæder os til at gentage succesen og endnu engang give de besøgende mulighed for at stemme på deres favorit blandt de tre opbygninger, dommerne har udvalgt, siger Susanne K. Fischer, der er projektleder for Vestfyn Trækker hos VBG Group Sales A/S. Fokus på faglighed Et erfarent dommerpanel med en bred vifte af faglige kompetencer vil som de foregående år gennemgå alle indstillede opbygninger og udvælge de tre finalister ud fra blandt andet funktionalitet, innovation og godt håndværk. Alle indstillede opbygninger vil stå på udstillingen og give publikum rig mulighed for at komme helt tæt på og stemme på deres favorit i finalen. Årets Opbygning 2018 afholdes på Vestfyn Trækker 25.-27. maj 2018. Dommerpanel til Årets Opbygning 2018
Tidligere vindere af Årets Opbygning
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |