Litauisk lastbilchauffør var beruset og blev mødt af strisseren på Samsø

Tirsdag 28. november 2017 kl: 10:43
Af: Redaktionen

En opmærksom passager på færgen mod Samsø gjorde mandag lidt over middag politiet opmærksom på, at en lastbilchauffør virkede påvirket af alkohol

Landbetjenten på Samsø tog derfor til færgelejet i Sælvig, hvor han tog imod lastbilchaufføren,  da ham kørte af færgen i sit sættevognstog.


Føreren af sættevognstoget var en 47-årige mand fra Litauen. Landbetjenten fattede samme mistanke som passageren og anholdte derfor den 47-årige og sigtede ham for spritkørsel. På politistationen på Samsø viste alkometertesten en promille på over det tilladte. Den litauiske chauffør blev løsladt klokken 16.00 mandag eftermiddag.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.