EU- OG REGIONALE POLITIKERE:

Femernbælt-forbindelsen er en europæisk topprioritet

Onsdag 27. september 2017 kl: 13:47
Af: Redaktionen

Politikere fra Sverige, Danmark og Tyskland sendte onsdag et tydeligt budskab om Femernbælt-forbindelsen fra Bruxelles sammen med medlemmer af EU-Parlamentet


Ved at fjerne en af de største flaskehalse i det europæiske transportnetværk vil Femernbælt- forbindelsen i høj grad øge mobiliteten og kapaciteten for både fragt og passagerer i korridoren fra Nordtyskland l det sydlige Skandinavien. 


De regionale politikere fra STRING, der repræsenterer regioner i Tyskland, Danmark og Sverige, er enige om, at den planlagte tunnel under Femern Bælt mellem Danmark og Tyskland vil skabe bæredygtig vækst og innovative investeringer i korridoren mellem Nordtyskland, Østdanmark og Sydsverige. 


På en konference i Bruxelles onsdag underskrev de en fælles politisk erklæring sammen med EU-parlamentarikere fra de tre lande. Med erklæringen understreger de, at Femernbælt-forbindelsen er en vigtig del af transportkorridoren mellem Skandinavien og Middelhavet og dermed afgørende for at nå EU’s mål om vækst og bæredygtig transport. 


CO2-reduktion og EU-finansiering 
Formand for STRING, Steen Bach Nielsen (Region Sjælland), er glad for støtten fra de godt 100 interesserede deltagere i EU-Parlamentet, hvor STRINGs politiske forum og medlemmerne af EU-Parlamentet Knut Fleckenstein (S&D), Jens Nilsson (S&D), Gesine Meissner (ALDE) og Jeppe Kofod (S&D) satte fokus på Femern-forbindelsen. 


- Vi har sendt et stærkt signal til EU-Parlamentet, EU-Kommissionen og medlemslandene, som understreger vigtigheden af Femernbælt-forbindelsen. Dette historisk store infrastrukturprojekt vil øge vækst, skabe arbejdspladser, reducere CO2-udledning og fjerne en prioriteret flaskehals i TEN-T-korridoren. Vi skal sammen gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe processen med at køre så glat og hurtigt som muligt, siger Steen Bach Nielsen. 


Jeppe Kofod, der med medlem af EU-Parlamentet valgt for Socialdemokraterne og medlem af S&D-grupperingen i EU-Parlamentet, er enig.


- I dag er vi endnu en gang blevet mindet om, hvilke enorme fordele infrastrukturprojektet har for borgerne, for erhvervslivet, for jobsøgende, for miljøet og for væksten generelt på begge sider af tunnelen. I Bruxelles er vi ved at påbegynde arbejdet med det næste flerårige rammebudget. Jeg vil kæmpe for at gøre EU-Kommissionen og medlemsstaterne opmærksomme på, at tilskud til grænseoverskridende infrastrukturprojekter fortsat skal være en prioriteret del af det kommende EU-budget, siger Jeppe Kofoed.


For Gesine Meissner, der også er medlem af EU-Parlamentet og sidder med i ALDE-gruppen, er den øgede mobilitet, som borgerne vil drage fordel af, også vigtig.
 

- De europæiske transportnetværk er afgørende for realiseringen af mobilitet på tværs af grænserne for både varer og personer, og Femernbælt-tunnellen er ingen undtagelse. Femernbælt-tunnellen er lige så vigtig som Brenner-tunnelen. Hvorfor bliver den ene rost, mens den anden bliver kritiseret stærkt af miljøforkæmpere? Tunnelen vil reducere CO2-udledningen. Indbyggere i Slesvig-Holsten og Hamborg samt danske og svenske regioner kan se frem til mange flere muligheder inden for væsentligt kortere rejse tid, når de leder efter job eller feriedestination, siger han.


EU-parlamentarikernen Knut Fleckenstein, der også er med i S&D-gruppen, understreger betydningen af et politisk pres for at sikre EU-tilskud til infrastrukturprojekter som Femernbælt-forbindelsen.


- National, grænseoverskridende transportplanlægning har stor betydning. Det skaber job, vækst og forbedrer miljøet. Der er ingen tvivl om, at de kommende budgeforhandlinger bliver hårde. Det er derfor yderst vigtigt, at vi fortæller vores nationale regeringer og EU-Kommissionen - og minder os selv om - at EU-tilskud skal bevares til projekter som Femernbælt- tunnelen, siger han.


Den europæiske koordinator for TEN-T - Scandinavian-Mediterranean Corridor, Pat Cox, mener, at Femernbælt-forbindelsen vil gavne Europa som helhed.


- Femernbælt-tunnelen vil have en enorm effekt på transportstrømmene mellem Skandinavien og Centraleuropa. Forbindelsen har høj prioritet for EU og vil ikke kun bidrage til økonomisk vækst og jobskabelse, hvilket selvfølgelig er vigtigt - men også til EU’s mål om at reducere skadelige udledninger, da forbindelsen forbedrer jernbanens konkurrenceevne i forhold til vej- og lufttransport af både varer og personer, siger han.


Den fælles erklæring kan hentes her:








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.