Fire gas-lastbiler er kørt fra Portugal med kurs mod Rusland

Torsdag 21. september 2017 kl: 10:18
Af: Jesper Christensen

Fire gas-lastbiler er kørt fra Portugal med kurs mod Rusland

Iveco og tre andre lastbilproducenter har tanket hver deres lastbil med naturgas sendt den ud på en tur gennem Europa fra Lissabon i Portugal til Sankt Petersborg i Rusland. Iveco kører med i ”Blue Сorridor 2017: Iberia - Baltia” projektet med en Iveco Stralis NP for at støtte brugen af naturgas til lastbiler i den tunge ende


Fire gas-lastbiler er kørt fra Portugal med kurs mod Rusland
Iveco, der betegner sig selv som pioner inden for naturgasteknologi til landtransport, deltager Iveco i dette års ”Blue Corridor 2017: Iberia – Baltia” med en Stralis NP, der er Iveco’s første naturgasdrevne lastbil udviklet specielt til langturskørsel, som kan køre på komprimeret og flydende naturgas. Iveco ønsker med sin deltagelse at støtte udviklingen af naturgas, som man i dag anser for det bedste og det eneste fuldt udviklede alternative brændstof til en bæredygtig transportindustri.


“Blue Corridor 2017 fra Lissabon til Sankt Pedersborg” som er promoveret og organiseret af Gazpromkoncernen og Uniper, samler hvert år repræsentanter for energi- og transportvirksomheder, bilproducenter og operatører på markedet for køretøjer, der kører på gas, for at vise fordelene ved naturgas som fremtidens brændstof.


Projektet startede officielt mandag med en ceremoni i Carregado i nærheden af Lissabon. Herfra vil deltagerne køre gennem hele Europa til Sankt Petersborg. Via den “blå korridor 2017” vil karavanen tilbagelægge en strækning på over 5.500 kilometer og dermed vise de fremskridt, der er gjort inden for udviklingen af naturgasinfrastrukturen i Europa, samt vise at dette bæredygtige brændstof også er en realistisk mulighed til langturstransport.


Langs den blå korridor 2017 vil karavanen gøre holdt i forbindelse med en række debatmøder og events, hvor bilproducenter, repræsentanter for gasindustrien, forskellige transportvirksomheder og embedsmænd vil diskutere de teknologiske og juridiske aspekter ved brug af naturgas til transport samt de miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige fordele ved dette alternative brændstof. Projektet slutter efter planerne 5. oktober i forbindelse med St. Peterburg International Gas Forum.


Russiske Gazprom oplyser, at gruppen af tunge lastbiler består af en Iveco Stralis med en 400 hk gasmotor og to 540 liters tanke til LNG-gas, der giver bilen en rækkevidde på 1.500 km pr. tankning, en Scania med en 340 hk gasmotor og to tanke på 240 liter, der giver bilen en rækkevidde på 1.100 km, en Kamaz med en 300 hk motor og en LNG-tank på 500 liter, der giver en rækkevidde på 700 km, og en Ural Next med en 260 hk motor, der har en LNG-tank på 405 liter og en LNG-tank på 200 nm3, der giver en rækkevidde på 1.000 km.


Turen går fra Lisabon over Madrid, Barcelona, Marseille, Milano, Ulm, Berlin, Poznan, Kaliningrad, Riga ogTallinn til St. Petersborg.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.