Sjællandsk vognmand fodrer 730 heste til fodertransportOnsdag 20. september 2017 kl: 14:05 Af: RedaktionenVognmand Tom Hansen fra Kalundborg, der er uddannet lastbilmekaniker, har været vognmand i 30 år med speciale i tankkørsel med foderstoffer. Fornylig fik han leveret ny tre-kslet Scania S 730 B6x2*4-forvogn, som lastbilsælger Peter Munkholm fra Stiholt i Aalborg fik æren af at levere Den nye bil er skræddersyet præcis efter Tom Hansens ønsker, så han efter planen kan køre i den de næste 7-8 år, til han runder 60 år, og bilen runder en million kilometer. At det blev en S-model skyldes, at han bor i bilen fem dage om ugen. Tom har valgt S-førerhuset med normal taghøjde, som på den ene side byder på god komfort på et højt niveau i kraft af fladt gulv og fuld ståhøjde og på den anden side ikke er for højt til at komme ind under siloerne, når han skal læsse foderstoffer på DLG’s fabrikker rundt omkring i Danmark. Desuden har han ofret komplet indretning af førerhuset hos FL Buur i Vraa samt et omfattende komfort- og sikkerhedsudstyr. At Tom Hansen har valgt at handle med Stiholt i Aalborg, selv om han kommer fra Kalundborg skyldes, at han alligevel kommer meget med bilen i Nordjylland. Ud over indretning af førerhuset i Vrå har Stiholt overflyttet tanken samt kompressoren fra Nordjysk Blæserservice fra Toms tidligere Scania R 560. Nordjysk Autolakering i Sæby har stået for maling af forvognen, men den fire år gamle påhængsvogn blot har været en tur i vaskehallen for at se ud som ny. Tom Hansen har tegnet fuld reparationsaftale på Scania S 730’eren og får den serviceret hos Scania i Odense, der ligger godt i forhold til kørslen med foderstoffer mellem Sjælland og Fyn/Jylland. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |