Øresundshavn håndterer flere og flere containere

Mandag 11. september 2017 kl: 10:54
Af: Jesper Christensen

Antallet af containere til og fra Helsingborgs Hamn steg med 22 procent i perioden januar-juni i år sammenlignet med samme periode sidste år. Helsingborgs Hamn peger på, at stigningen er et resultat af havnens evner til at håndtere større volumener i takt med gennemførte investeringer og øget kapacitet


Det stigende antal containere til og fra den svenske havn, der også er kendt for sin færgeforbindelse ti Helsingør, betyder, at aktiviteterne i Västhamnen kører på højtryk.


I løbet af første halvår i år håndterede havnen i Helsingborg 92.000 tes, hvilket er 22 procent mere end i første halvår 2016, hvor antallet var på 75.000.


Derudover er banegodsenheder på havnens kombiterminal øget fra 11.000 til 15.000. Færgeruten mellem Helsingborg og Helsingør har oplevet en fremgang i antal lastbiler på 3 procent, men et fald i antal passagerer på 2 procent.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.