Roen har sænket sig på havnen i Göteborg

Onsdag 26. juli 2017 kl: 15:57
Af: Redaktionen

Ifølge organisationen Sveriges Hamnar har havnearbejderforenigen i Göteborg, Hamn4an, ikke i øjeblikket aktioner i gang mod APM Terminals containerterminal i Göteborg

Gennem det seneste års tid har Hamn4an kæmpet for at få en aftale hjem med APM Terminals, der har en overenskomst med Transportarbetareförbundet under svensk LO. Derfor har APM Terminals afvist at indgå en aftale med Hamn4an, som derfor har aktioneret med terminalselskabet.


Konflikten har påvirket containertransporterne til og fra Göteborg så meget, at flere togpendler er blevet indstillet og 160 havnearbejdere på terminalen har fået deres opsigelse.


- Situationen er alvorlig for selskabet, som har tabt uhørt store volumener gennem det seneste år med konflikt fra Hamn4an. Nu håber jeg, at der kan blive arbejdsro i havnen, siger Joakim Ärlund, der er administrerende direktør i Sveriges Hamnar. 


APM Terminals har i flere år været tilsluttet branchens kollektivaftale, som omfatter alle ansatte i havnene uanset deres faglige tilhørsforhold.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.