Tysk Østersø-havn har kurs mod vækst

Mandag 24. juli 2017 kl: 14:41
Af: Jesper Christensen

Godshåndteringen i den tyske havn, Kiel, er vokset med 20 procent til 3,7 millioner ton, hvilket er en ny rekord for havnen, der har færgeruter til eksempelvis Norge, Sverige og Rusland. Resultatet efter årets første seks måneder er det bedste i havnens historie

Dr Dirk Claus, der er direktør i Seehafen Kiel Gmbh & Co. KG, siger, at ibrugtagningen af SCA Logistics center i Kiel’s Ostuferhafen allerede har vist sin positive effekt på vækst  - både mængdemæssigt og økonomisk - og har retfærdiggjort investeringen.


SCA’s center har i år håndteret omkring 400.000 ton højværdi-produkter fra SCA - Svenska Cellulosa Aktiebolaget - og fra Iggesund Paperboard.


Samtidig har havnen i Kiel også oplevet fremgang på andre områder - færgetrafikken og bulk-transporter. Ser man bort fra SCA og Iggesund-aktivitetrne har Kiel Havn haft en stigning på godshåndteringen på 7,6 procent.


I årets første havldel er bulk-godset vokset med 18,7 procent til godt 550.000 ton. Ud over vækst inden for olie og kul har der også været vækst på områderne bygge-materialer, foder og metalskrot.


På færgeområdet markerer Stena Line sig med 12,8 procents vækst og styrker sin position som nummer to efter DFDS, der er havnens største på ro/ro-området.


På containerområdet, der er en mindre del af havnens aktiviteter, har der været en fremgang på 19,3 procent til 13.400 teui forhold ti første halvår 2016.


Når det gælder den intermodale transport, der kobler søtransport og jernbanetransport sammen i Kiel, har der været udvikling med en ugentlig forbindelse mellem Kiel og Trieste i Italien og endnu en afgang til Verona. For første gang har banefaciliteterne ved Schwedenkai Terminal og i Ostuferhafen håndteret over 16.000 enheder, der er blevet sat over på jernbanevogne - en fremgang på 10 procent.


- Vi arbejder allerede på yderligere fremgang på Schwedenkai Terminal by ved at tilføje endnu et banespor. Det vil gøre os i stand til at håndtere den største del af væksten i transport ind i landet med tog, siger Dirk Claus.


På passagersiden har Kiel Havn haft en fremgang på 913.000 passagerer - en vækst på 3,1 procent i forhold til samme periode sidste år. Den største fremgang har været på Stena Lines rute mellem Kiel og Göteborg efterfulgt af ruten til Klaipeda i Litauen. De fleste passagerer er dog rejst med Color Lines færger mellem Kiel og Oslo.


Når det gælder anløb af krydstogtskibe har der været 65 anløb i år med samlet 200.000 passagerer.








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.