Norsk flyselskab lancerer nye og direkte ruter mellem Italien og USAFredag 2. juni 2017 kl: 10:41 Af: RedaktionenFlyselskabet Norwegian fortsætter sin internationale satsning med lanceringen af nye, interkontinentale ruter mellem italienske Rom og tre amerikanske storbyer - New York, Los Angeles og San Francisco. I forbindelse med etablering af ruterne, der letter i november, etablerer Norwegian en base i Rom - Lanceringen af de nye, direkte ruter mellem Italien og USA er en ny milepæl for Norwegian. Rom har nogle af verdens mest populære turistattraktioner og er et eftertragtet rejsemål for mange amerikanere. Samtidig er dette en gylden mulighed for italienere til at flyve til USA i vores komfortable og splinternye fly. Endnu flere ruter mellem kontinenterne bidrager til øget værdiskabelse og flere arbejdspladser både i Europa og USA, siger koncernchef i Norwegian, Bjørn Kjos. Fra lokalt til global selskab Norwegian lancerede sin første langdistancerute mellem Oslo og New York i 2013. Fra Danmark fløj Norwegian sin først langdistancerute - til Fort Lauderdale, Florida - i november 2013. I 2014 åbnede selskabet ruter mellem London og USA og sidste år begyndte flyvninger mellem Paris og USA. I år starter Norwegian også direkte ruter mellem Barcelona og USA samt mellem London og Singapore. I takt med, at selskabet får leveret flere nye Boeing 787 Dreamliner, er antallet af nye interkontinentale ruter steget, hvilket viser, at selskabet er i færd med at realisere sin globale strategi. Norwegian tilbyder i dag flere ruter mellem Europa og USA end noget andet europæisk flyselskab. I dag har Norwegian omkring 70 medarbejdere i Rom, som betjener ruterne i Europa. Med lanceringen af USA-ruterne vil Norwegian rekruttere yderligere 200 medarbejdere i løbet af det næste år, som vil betjene ruterne mellem Rom og USA. I dag har Norwegian flere internationale baser - både i Europa, USA og Asien. Norwegian tilbyder flyvninger til 11 destinationer i USA: New York, Los Angeles, Fort Lauderdale, San Francisco, Las Vegas, Orlando, Boston, Hartford, Providence, Seattle og Denver. Om Norwegian
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |