Flyselskab åbner endnu en rute mellem Danmark og Norge

Onsdag 10. maj 2017 kl: 15:34
Af: Redaktionen

Det skandinaviske flyselskab SAS åbner med vinterprogrammet 2017/2018 en rute mellem København og Tromsø. Der er vil være to afgange om ugen, og ruten vil blive fløjet af en Boeing 737 med plads til 181 passagerer

- Vi sørger hele tiden for at rejse hen til de steder, som vores kunder ønsker. Vi har set en stor efterspørgsel på Tromsø, som både har noget for dem, der gerne vil opleve natur, nordlys og også for de rejsende, som interesserer sig meget for mad og kultur, siger Michael Hansen, der er salgschef i SAS.


Tromsø, der er den største by i Nord-Norge, ligger godt 350 kilometer nord for polarcirklen. 


Med den nye rute til Tromsø flyver SAS til fem destinationer i Norge fra Danmark. Det er Oslo, Bergen, Stavanger, Trondheim, og Ålesund fra København. SAS har også en rute fra Aalborg til Oslo.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.