Tre mænd er fængslet i en sag om ulovlig import af sodavand

Mandag 24. april 2017 kl: 13:58
Af: Redaktionen

Retten i Glostrup fængslede torsdag 20. april to mænd på henholdsvis 44 og 30 år i fire uger og en mand på 38 år i 14 dage. De tre er sigtet for at have indført og distribueret omfattende mængder af øl, sodavand med videre uden at afregne moms og punktafgifter til Skat. Da importen ifølge Københavns Vestegns Politi har stået på siden 2014, er det offentlige er blevet unddraget for ikke under 60 millioner kroner

Sagen er blevet til efter en længerevarende efterforskning på baggrund af en anmeldelse fra Skat.


- Der er vores vurdering, at der er tale om en grov sag her, hvor man har søgt at unddrage den fælles kasse for et større millionbeløb . Jeg er meget tilfreds med at trafikken nu er blevet bragt til ophør efter godt samarbejde mellem Skat og politiet, siger politikommissær Lars Krogsgaard, der leder Københavns Vestegns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet.


Retsmødet ved Retten i Glostrup blev afholdt for lukkede døre af hensyn til efterforskningen. De sigtede nægtede sig skyldige.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.