Undervandstrafikken mellem Frankrig og Storbritannien stiger

Tirsdag 11. april 2017 kl: 01:00
Af: Redaktionen

I løbet af marts blev 151.245 lastvogne og lastvognstog sendt med shuttle-toget under Den Engelske Kanal

Dermed er trafikken under kanalen steget med 5 procent sammenlignet med marts sidste år. Set over årets første tre måneder, er trafikken stort set uændret. I januar kvartal sidste år kom 409.856 lastbiler med toget. I år var tallet på 410.729.


Når det gælder personbiler er der tale om en faldende udvikling fra 191.901 i marts sidste år til 159.001 i marts i år. I årets første kvartal transporterede shuttle-togene 477.728 biler. I samme kvartal sidste år var tallet 512.847.


I forbindelse med sammenligning af tallene er det værd at bemærke, at sidste år faldt påsken i marts, mens den i år er i april. Påskeugen skaber normalt øget trafik med personbiler, mens den skaber mindre trafik med lastbiler.


I februar var tunnellens trafikandel på 64,6 procent af personbiltrafikken - uden og med trailere, campingvogne, autocampere og busser. Det er den største markedsandel siden tunnellen åbnede i 1994.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.