Brændstofbytte skal omstille transportsektoren

Fredag 17. marts 2017 kl: 11:08
Af: Redaktionen

Fredag præsenterer den svenske regering et forslag til nye styringsmetoder, som skal være med til både at reducere transportsektorens udsklip og over tid øge brugen af biobrændstoffer betragteligt. I arbejdet med det nye regelsæt har nøgleordene været langsigtighed og stabilitet, da branchen for biobrændstoffer har behov for styringsmetoder, som er holdbare over tid - og klimaet har behov for en kraftfuld politi for at få mindsket udslippene

Brændstofbyttet indebærer dels en såkaldt reduktionspligt i Sverige og dels skatteforandringer, som støtter biobrændstof. Reduktionspligten indebærer en pligt til at mindske udslippet av drivhusgasser fra benzin og dieselolie ved at iblande biobrændstof, Det fremmer frem for alt biobrændstoffer med særligt lave udslip af drivhusgasser.


Det svenske system vil ifølge den svenske regering blive et af de mest ambitiøse reduktionspligt-systemer i verden.


- Reduktionspligten giver branchen de stabile og langsigtede forudsætninger, som er blevet efterspurgt i lang tid. Nu har vi lagt grunden for øget produktion og brug af biobrændstof - ikke mindst biobrændstof fra råvarer fra skovbruget, siger samordnings- og energiminister Ibrahim Baylan.


De foreslåede kvoter tager udgangspunkt i de aktuelle iblandingsniveauer, og vil siden løbende blive øget for at bidrage til, at transportsektorens udslip mindskes med 70 procent til og med 2030 - altså om 13 år.


- For at klare klimaudfordringen og udslipsmålene må vi mindske udslippet fra transportsektoren drastisk. Transportsektoren står for cirka en tredjedel af Sveriges udslip. Biobrændstof er en vigtig del af løsningen. Brændstofbyttet vil mindske udslippet og gøre det lettere for alle at gøre det rigtige og tænke grønnere. Alle brændstoffer, som sælges, skal blive mere klimasmarte, siger Isabella Lövin, der er minister for internationellt utvecklingssamarbete og klimat.


Samtidig foreslår den svenske regering en række ændringer af brændstofbeskatningen - blandt andet bliver afgifterne på brændstof med et højt niveau af iblandet biobrændstof sammen med rene biobrændstoffer sænket, så deres konkurrencekraft bliver forbedret.


- Gennem et forandret beskatning af brændstoffer opnår vi både at tage hensyn til brændstoffets indhold af biobrændstof og holde prisen på standerne uforandret. Desuden styrker vi rene og brændstoffer med et højt niveau af iblandet biobrændstof, siger finansminister Magdalena Andersson.


- Vi ved, at mange forbrugere vil bidrage til klimaomstillingen. Vi må derfor gøre det let for alle de svenskere, der ejer bil i dag, at vælge mere bæredygtige brændstoffer, siger miljøminister Karolina Skog.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.