Politiet sigter fem Uber-chauffører ud fra skatte-oplysninger

Onsdag 8. marts 2017 kl: 20:15
Af: Redaktionen

Københavns politi har sigtet fem Uber-chauffører for overtrædelse af taxilovgivningen ved løbende i 2015 at have udført taxikørsel. Sigtelserne er foretaget ud fra den liste, som Skat modtog fra Holland vedrørende indtjening for Uber-kørsel.


De fem sager er afleveret til anklagemyndigheden ved Københavns Politi, som skal vurdere tiltalen og om, hvor stor en bøde, de vil kræve de sigtede idømt ved Københavns Byret.


Københavns politi vil fortsætte med at rejse sigtelser ud fra den nævnte liste, der indeholder omkring 1.500 navne, ligesom Københavns Politi fortsat rejser sigtelser, når politiet standser bilister, der viser sig at køre for Uber.







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.