Køge Havn kom ud af 2016 med et rekordresultat

Onsdag 8. marts 2017 kl: 10:23
Af: Redaktionen

2016 blev i dobbelt forstand et rekordår for Køge Havn. Ud over en rekordstor godsomsætning på 2,4 millioner ton gods, blev resultatet på den økonomiske bundlinie også rekordstort på 11,937 millioner kroner. Det er en stigning på 30 procent i forhold til havnens hidtil bedste resultat i 2015

- Årsregnskabet for 2016 viser på alle måder, at Køge Havn er en bundsolid forretning med mange ben at stå på, siger Køge Havns bestyrelsesformand René Jespersen og fortsætter.


- Specielt de mange baneprojekter på Sjælland har betydet en rekordhåndtering af skærver i regnskabsåret.


René Jespersen betegner resultatet som meget tilfredsstillende.


Forventninger til fremtiden
I Køge Havn forventer man en vækst på 30-35 procent frem til 2022. Derfor investeres der i disse år 1 milliard kroner i udvidelse af havnen - blandt andet med en øget vanddybden fra 7,0 til 9,5 meter og 2.300 nye kajmeter. Det vil betyde en kapacitetsudvidelse, der kan håndtere en fordobling af godsomsætningen.


Thomas Elm Kampmann, der er direktør for Køge Havn og Skandinavisk Transport Center ser frem til at Køge Havn i 2017 kan begynde at tage nye kajafsnit i brug og siger i denne forbindelse, at Køge Havn længe har være ekstremt presset på plads og har måtte udskyde håndteringen af nye kunder og produkter.


- Nu ser det endelig ud til at vi kan begynde at udvikle nye forretningsområder, siger han.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.