Sydjysk transportvirksomhed udvider igen

Mandag 20. februar 2017 kl: 13:51
Af: Redaktionen

På Park Allé i Vejen, hvor K. Hansen Transport A/S holder til, er der igen gang i gravemaskinerne. Det første spadestik til en ny 2.000 kvadratmeter stor lagerhal er taget, og byggeriet er i gang

Den nye lagerhal skal først og fremmest anvendes til godsomlæsning med gaffeltruck og opbevaring af foder. Alle aktiviteter på Park Allé 15, hvor Niels Pagh Transport tidligere holdt itl, flytter i løbet af april-maj til Park Allé 18, hvorved K. Hansen Transport A/S opnår en større samling af aktiviteterne, så ressourcerne kan udnyttes på en bedre og mere effektiv måde.


Lagerhallen forventes at være klar til indflytning sidst i april. Samtidig er ejendommen på Park Allé 15, der består af 2.400 kvadratmeter lagerhaller og 100 kvadratmeter kontor, sat til salg.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.