Dansk-svensk havn håndterede mere gods i 2016

Fredag 27. januar 2017 kl: 10:54
Af: Redaktionen

Godsmængderne i Copenhagen Malmö Port, CMP, steg med fem procent sidste år sammenlignet med 2015. Stigningen skyltes først og fremmest øgede mængder inden for tørbulk, vådbulk - primært olie - og bilhåndtering

Sidste år håndterede CMP 15,7 millioner ton gods. Det er en stigning på fem procent i forhold til 2015. I faktisk tal er der tale om en fremgang på 700.000 ton. 


Den største fremgang er sket inden for segmentet nye biler, som er steget fra 339.000 biler i 2015 til 382.000 i løbet af 2016. 


- Vi oplever også en klar stigning inden for både tør- og vådbulk, siger Johan Röstin, der er administrerende direktør for Copenhagen Malmö Port AB.  


Også krydstogtaktiviteten har haft et rigtigt godt år, hvor antallet af anløb i alt lå på 311 og omfattede 732.000 passagerer. Krydstogttendensen peger opad, og fartøjerne bliver større og større, hvilket tyder på endnu flere passagerer i fremtiden.  


- I løbet af 2017 kan vi konstatere, at CMP slår rekord med over 850.000 passagerer, hvilket er fantastisk, siger Johan Röstin, der peger på, at CMP i april 2018 åbner en ny krydstogtkaj i Visby på Gotland ud for den svenske østkyst. Allerede nu har over 60.000 passagerer booket sig til første sæson. 





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.