Sjælden lastvogn supplerer samlingen på Volvo-museet i GöteborgTorsdag 19. januar 2017 kl: 17:30 Af: RedaktionenVolvo-museet har tilføjet en Titan Tiptop lastvogn i tiptop stand til samlingen. Volvo-museet i Göteborg har købt et eksemplar af en truet lastbilsart for at supplere den i forvejen omfattende samling af Volvo-køretøjer. Volvo Titan Tiptop produceredes kun i lidt over 1.400 eksemplarer, og i dag findes der kun meget få i verden. Nu har et eksemplar i tiptop stand fået p-plads på Volvo-museet
Modellen blev produceret mellem 1964-65, men den hurtige udvikling inden for design betød, at der ikke nåede at blive produceret mere end 1.429 eksemplarer, inden det var tid til den næste model.
- For os er det naturligvis fantastisk, at vi fik mulighed for at købe denne bil, og oven i købet i en rigtig fin original stand. Den repræsenterer en vigtig epoke i Volvo Trucks’ historie, og supplerer derfor samlingen rigtig godt, siger Søren Nyeboe, direktør for Volvo-museet.
Brødrene Robert og Rustan Eliasson, der nu har solgt lastvognen til museet, reddede den fra en langsom død ude på en mark.
- Det krævede en masse arbejde at få den i så god stand, men nu er den nok også den mest fuldendte Titan Tiptop, der findes i dag. Vi har brugt en enorm mængde tid på at køre rundt og finde originale dele i hele Sverige og også i Norge, siger Rustan Eliasson.
Som ny transporterede lastvognen eksempelvis gods mellem Sverige og Finland. Robert Eliasson købte lastbilen som teenager i begyndelsen af 80'erne og brugte den i nogle år. Efter at han solgte bilen i 1986 blev den sendt til skrot, og den tilbragte otte år på en mark. - Beslutningen om at købe bilen tilbage og renovere den var nok mere følelsesladet end logisk, men det var bestemt det hele værd, siger Rustan Eliasson. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |