Magelys-busser sørger for transport af samtlige hold under håndbold VM i Frankrig

Torsdag 19. januar 2017 kl: 13:08
Af: Redaktionen

Det 25. verdensmesterskab i håndbold for herrer finder sted i Frankrig. Hold fra 24 nationer kæmper om medaljerne - og bliver kørt i Magelys-busser leveret af Iveco. Busselskabet Transdev Groups 44 Magelys-busser er prydet med en særlig sticker i de farver, der kendetegner det 25. VM i herrehåndbold

Magelys-busser sørger for transport af samtlige hold under håndbold VM i Frankrig
Transdev har stillet de 44 Magelys-busser til rådighed for det Franske Håndboldforbund, som står for al transport mellem de otte franske byer, der er valgt som værtsbyer for gruppekampene, ottendedelsfinalerne, kvartfinalerne, semifinalerne, finalen samt President’s Cup. Iveco Bus har i forbindelse med VM’et tilbudt Transdev en skræddersyet pakke for hele mesterskabets varighed.


Magelys turistbus, som er flagskibet i Iveco Bus’ modelprogram, fik tildelt prisen som "International Coach of the Year 2016" af en jury bestående af 22 journalister fra den europæiske fagpresse.


Busserne har Iveco Cursor 9 Euro 6-motorer på 400 hk, der lever op til miljønormen via Iveco’s HI-SCR-systemet, der er med til at optimerer forbrændingen, da motoren kun indsuger frisk luft. Behandling af udstødningsgassen sker i et efterbehandlingssystem efter motoren og omfatter ikke recirkulation af udstødningsgassen.


Magelys udmærker sig også ved høje niveauer for både aktiv og passiv sikkerhed. For eksempel er dens robuste selvbærende konstruktion behandlet med kataforetisk coating for at sikre langvarig beskyttelse mod korrosion. Den er designet til at klare overrultest R66/01, en international test, som sikrer at passagererne er maksimalt beskyttet, hvis bussen skulle vælte. Magelys er desuden udstyret med de seneste teknologiske nyskabelser såsom LDWS (Lane Departure Warning System) og nødbremsesystemet AEBS (Advanced Emergency Braking System).




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.