Værkstedskoordinator bliver servicechef

Onsdag 11. januar 2017 kl: 12:58
Af: Redaktionen

Nyscan a/s hidtidige værkstedskoordinator Johnny Lind er blevet udnævnt til servicechef for Nyscans afdelinger i Køge, Vordingborg og Sakskøbing. Nyscan a/s’ afdelinger i det sydsjællandske er alle autoriserede serviceværksteder for Scania-lastbiler

Værkstedskoordinator bliver servicechef
Johnny Lind er 44 år og kom sidste år til Nyscan med masser af værkstedserfaring. Han er oprindelig uddannet lastbilmekaniker hos Scania i Sorø for godt 20 år siden, og han har lige siden arbejdet som mekaniker på forskellige lastbilværksteder. I en periode drev han også eget værksted, og han var derefter værkstedschef hos en vognmand på Midtsjælland med ca. 15 lastbiler i entreprenørbranchen.

 
Som værkstedskoordinator havde Johnny Lind blandt andet ansvar for at koordinere driften på Nyscans fem lastbilværksteder samt for bygningsvedligeholdelse, arbejdsmiljø, planlægning af efteruddannelse af værkstedspersonale samt indkøb, vedligeholdelse og kvalitetskontrol af værktøj.
 

I sit nye job som servicechef får Johnny Lind ansvar for driften af Nyscans tre værksteder i Køge, Vordingborg og Sakskøbing. Han skal referere til servicechef Kasper Rasmussen, der fortsat vil have ansvaret for Nyscans øvrige værksteder.






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.