Uber kommer for Københavns Byret sidst i aprilTorsdag 22. december 2016 kl: 09:58 Af: RedaktionenAnklagemyndigheden tiltalte for et par uger siden den amerikansk ejede hollandske kørselstjeneste Uber BV for at medvirke til Uber-chaufførers brud på loven om erhvervsmæssig persontransport. Københavns Byret har nu sat en dato på, hvornår sagen skal for retten Straffesagen mod Uber BV skal foregå i Københavns Byret 24. april næste år. Anklagemyndigheden rejste tiltalen mod Uber BV, efter at Østre Landsret stadfæstede en dom over en Uber-chauffør, som en dommer ved Københavns Byret i juli idømte en bøde på 6.000 kroner for via Uber’s app at have kørt andre mennesker fra et punkt ti et andet mod betaling og dermed brudt lovgivningen på taxi-området. Anklagemyndigheden betegner sagen mod Uber BV som en principiel prøvesag, hvor anklagemyndigheden ønsker at få rettens vurdering af medvirkensansvaret til den ulovlige taxikørsel. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |