Uddannelsesorganisation har fået nye lastbiler

Mandag 14. november 2016 kl: 12:50
Af: Redaktionen

Uddannelsesorganisationen Dekra i Brøndby har fået fire nye MAN lastbiler. Dermed er antallet af lastbiler hos Dekra i Øst på afdelingerne i Brøndby og Hillerød udvidet fra 13 til 17. De nye lastbiler er forsynet med et avanceret styresystem, som gør det muligt for skolen at fjernovervåge og analysere chaufførelevernes kørsel. Dermed vil det blive lettere at lære at køre energirigtigt

Uddannelsesorganisation har fået nye lastbiler
De nye lastbiler er leveret til Dekra AMU Center i Brøndby.
- Formålet med systemet er blandt andet at gøre eleverne i stand til at køre mere økonomisk og dermed spare på brændstoffet, siger Bo Bay Hougaard, der er sdministrerende direktør for Dekra AMU Centre Hovedstaden, Sjælland og Nordsjælland.


- Det drejer sig om et såkaldt “fleet management system”, som via satellit kan udsende oplysninger om lastbilens brændstofforbrug, bremselængder og en række andre parametre, siger han og fortsætter:


- Oplysningerne går direkte ind i skolens computer og giver os en live-visning af, hvor gode eleverne er til at afpasse deres kørsel efter forholdene.
 
De nye lastbiler er leveret til Dekra AMU Center i Brøndby og skal først og fremmest køre med udgangspunkt i Dekra’s afdelinger i Brøndby og Hillerød. 
 

Automatgear forbedrer indlæringen
Ud over det nye styresystem til forbedring af elevernes ’økonomikørsel’ er de nye lastbiler også forsynet med automatiseret gearskift.


- Det vil gøre det lettere for eleverne at koncentrere sig om at køre energirigtigt, siger Bo Bay Hougaard og fortsætter:


- Den helt store gevinst ved energirigtig kørsel er, at chaufførens kørsel bliver mere rolig og derved mere sikker. Energirigtig kørsel sænker antallet af skader.

 
Skolen i Brøndby er en del af Dekra Danmark, som er en landsdækkende sammenslutning af uddannelsescentre som tilbyder AMU-kurser, -uddannelser og efteruddannelser inden for godstransport og personbefordring.
 
 





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.