Billund får endnu en flyrute

Torsdag 29. september 2016 kl: 19:00
Af: Redaktionen

Det Central- og Østeuropæiske lavprisflyselskab Wizz Air åbner en nye rute fra Billund Lufthavn - denne gang til Polens hovedstad Warszawa. Wizz Air har haft succes med sine ruter til Billund Lufthavn, og den nye rute til Warszawa bliver selskabets sjette rute fra lufthavnen i Billund

Førte gang Wizz Air flyver på den nye rute bliver efter planen 27. marts med afgang på alle mandage og fredage. Foruden den nye rute til Warszawa kan man også flyve med Wizz Air direkte fra Billund til Gdansk i Polen, Vilnius i Litauen, Cluj-Napoca i Rumænien, Bukarest i Rumænien (åbner 16. december i år) og Tuzla i Bosnien (åbner 31. oktober i år).


Wizz Air, som sidste år fløj med 20 millioner passagerer, er det største lavprisflyselskab i Central- og Østeuropa. Selskabets flåde består af 73 Airbus fly, som hver har plads til mellem 180 og 211 passagerer.


Billetter til alle Wizz Airs ruter fra Billund kan bestilles på selskabets hjemmeside Wizzair.com.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.