Tysk it-virksomhed køber op 



Torsdag 29. september 2016 kl: 18:00
Af: Redaktionen

PTV Group, der har specialiseret sig i software til avanceret logistik indenfor transport-området, 
køber DPS International og investerer i cloud-baseret kørsels-planlægning. DPS International har en del kunder indenfor transportbranchen i Danmark



Tysk it-virksomhed køber op 


Overtagelsen giver os mulighed for fortsat at styrke vores markedsposition, siger Vincent Kobesen, administrerende direktør for PTV Group.



PTV Group, der har hovedsæde i Karlsruhe i Tyskland, leverer ligesom britiske firma Distribution Planning Software International Limited (DPS) software til logistik- og transportområdet. Med opkøbet planlægger PTV Group at udvide sin markedsandel på det internationale marked for transportplanlægning. 



Overtagelsen indebærer, at udvalget af ​​transport-løsninger til transportbranchen øges for begge selskaber. Det skyldes blandt andet et nyt software-produkt, der er baseret på en cloud-løsning til ruteplanlægning via en web-side.


- Overtagelsen af ​​DPS med medarbejdere, produkter og faciliteter i vores gruppe af virksomheder sker på det helt rigtige tidspunkt. Det gør os i stand til yderligere at udvide den geografiske dækning for vores software til logistik i blandt andet Storbritannien og Sverige, siger Vincent Kobesen, der er administrerende direktør for PTV Group. 


Investerer i cloud-baseret rute planlægning
DPS Route Optimiser udvider PTV’s produktprogram ved at tilføje rute-optimering til PTV’s cloud-løsninger. Derfor får transport-virksomheder - eksempelvis i Danmark - nemmere adgang til mere kraftfuld teknologi. Det indebærer blandt andet, at den lokale salgs og marktingsrepræsentation i Skandinavien udvides.



DPS er baseret i Birmingham og har afdelinger i Sverige og Sydafrika. I fremtiden vil afdelingerne markedsføre en bred vifte af logistik-løsninger, der tilbydes af PTV Group og DPS - under PTV Groups ledelse.



I USA er PTV veletableret i trafiksektoren med afdelinger på både øst- og vestkysten, og med sin cloud-baserede rute-planlægning kan PTV Group tilbyde endnu et produkt, der giver virksomheden mulighed for at øge sine ydelser til logistik markedet.


- Overtagelsen giver os mulighed for at fortsætte en styrkelse af vores markedsposition - især i Storbritannien - og fordoble vores nuværende omsætning i denne region, idet DPS nu er 100 procent ejet af PTV Group. Alle medarbejdere fortsætter i virksomheden, og vi har planer om at ansætte flere medarbejdere. Vi garanterer alle kunder, at eksisterende kontrakter og aftaler fortsætter som hidtil. Der kan komme ændringer senere, men ikke i den nærmeste fremtid, siger Vincent Kobesen.


Paul Palmer, der er grundlægger og tidligere ejer af DPS, tilføjer, at DPS med opkøbet nyder godt af en udvidet rækkevidde og en umiddelbar adgang til det globale marked for virksomhedens produkter




Om PTV Group
  • 
PTV Group har i næsten 40 år leveret software til trafik- og transportlogistik
  • Virksomheden har 700 ansatte og hovedkvarter i Karlsruhe, Tyskland og har i de senere år oplevet en stærk vækst
  • PTV Group har en årlig omsætning på over 100 millioner euro



Danske transport-kunder tilbydes efter opkøbet en endnu bredere vifte af logistik-ydelser.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.