VW’s nye Crafter er kåret til Van of the Year 2017

Torsdag 22. september 2016 kl: 09:00
Af: Redaktionen

Den nye Crafter, der er udviklet og produceret af Volkswagen Erhvervsbiler, er kåret til Van of the Year 2017 ved et arrangement i forbindelse med IAA-messen i Hannover, der byder på køretøjer i alle størrelser

VW’s nye Crafter er kåret til Van of the Year 2017
Volkswagen fremhæver i forbindelse med prisen, at den nye Crafter, der er udviklet og produceret af Volkswagen Erhvervsbiler, er udviklet med udgangspunkt i ønsker fra en gruppe af kunder udvalgt af et ekspertpanel.


Juryen bag “Van of the Year” består af af journalister fra 24 lande, der beskæftiger sig med erhvervsbiler.


Dr. Eckhard Scholz, der er bestyrelsesformand for Volkswagen Erhvervsbiler, fik onsdag aften overrakt prisen af juryens formand, Jarlath Sweeney, på IAA-messen i Hannover. 


- Efter at T6 Transporter vandt denne pris sidste år, er vi glade for, at også Crafter vinder denne eftertragtede titel. Vi er meget stolte af vores nyeste produkt og vores team, hvis store indsats har gjort den nye Crafter til den bedste varevogn. Vi vil bruge denne titel til at skyde en succesfuld introduktion af den nye Crafter i gang, sagde Dr. Eckhard Scholz, da han havde modtaget prisen.


Den nye Crafter, som VW også vil producere i en MAN-udgave, forventes introduceret i Danmark i marts næste år.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.